LEJLIGHEDERNE ER PLACERET PERFEKT MELLEM EN LILLE BYKERNE
OG SMUK NATUR – MED KORT AFSTAND TIL STRAND OG MARINA,
HVOR DER ER MULIGHED FOR BÅDE FISKERI, SEJLADS
OG VINTERBADNING
Centralt beliggende i naturskønne Frederikssund er Lærkebo i gåafstand til alt, hvad fjordlivet kan byde på. Lystfiskeri, vinterbadning og sejlads er alle naturlige dele af livet i byen, som sammen med Roskilde, Lejre og Holbæk udgør Fjordlandet. Her er der mulighed for lange gåture langs vandet, sejlads, fiskeri og stille sommeraftner med et glas hvidvin i solnedgangen.
Med Lærkebos centrale placering i byen, er man i gåafstand fra indbydende butikker og hyggelige spisesteder. Som nabo ligger shoppingcenteret Sillebroen, der byder på et væld af forretninger og caféer. Centeret er placeret for enden af Frederikssunds hyggelige gågade, som både rummer de kendte kædebutikker og fine specialforretninger.

Boligerne er placeret så det er let at komme omkring for de, som ikke ønsker at køre bil. Med stationen beliggende kun 500 m fra Lærkebo kommer man hurtigt og nemt med S-toget til København, og der kører busser til alle omkringliggende byer, blandt andet Roskilde, Stenløse og Skibby. Som cyklist kommer man hurtigtlangt omkring i Frederikssund. På byens stinet er det nemt og sikkert at cykle rundt i byen, til offentlig transport og til naturskønne områder.