tidløs stil og stolte håndværkstraditioner

Lærkebo er tegnet af arkitekterne Bjørk og Maigaard, som forener tidløs stil med stolte håndværkmæssige traditioner. Kvalitet og kreativitet er grundlaget for den nordjyske tegnestue, og boligerne skabes altid med fokus på trivsel for de mennesker, der skal bo der.

Bygningerne er opført i den gamle danske bygningstradition med røde, blødstrøgne mursten og med fladt tag. Vinduerne er i træ og aluminium med termoruder, som er i energiklasse A. Til alle lejlighederne medfølger et udendørs åndehul enten i form af en stor privat altan eller terrasse, hvor morgenkaffen uforstyrret kan nydes.

Perfekt placering mellem natur og midtby giver Lærkebos beboere unikke muligheder for samvær, ro og adspredelse.

Lærkebo består af 30 ældrevenlige lejligheder. Bolig­erne er i to bygninger på hver fem etager og i varierende størrelser. Gennemsnitligt er boligerne på 85 m2 med en for­deling på primært to og treværelses lejligheder. I begge bygninger findes både trappeopgang og elevator.

Boligerne vil blive opført tæt ved et af byens plejehjem, hvor Lærkebos beboere vil have mulighed for at spise på plejehjemmet og deltage i sociale arrangementer. På den måde bliver det lettere at knytte bånd og nye bekendtskaber med plejehjemmets beboere.